Hver side skal have en beskrivende og unik titel, meta nøgleord og meta beskrivelse.
Titlen er en af de få ting du kan kontrollere på søgemaskinerne. Titlen er den blå overskrift i søgeresultaterne du kan trykke på. Hold den derfor kort og beskrivende, så brugeren kan se hvad siden handler om.
Google viser kun de første 64 tegn af en titel. Andre søgemaskiner viser måske lidt flere, men hold titlen på under 80 tegn.
Undgå
- At give en titel, der ikke har nogen relation til sidens indhold
- At bruge standard eller svage titler som "Untitled" eller "New Page 1"
- At alle eller mange sider har den samme titel
- At lave en meget lang titel som ikke hjælper brugeren
- At skrive dit nøgleord unødigt mange gange
En beskrivelse skal være et kort resumé af hvad siden handler om. Tænk på den som en indledning og/eller en konklusion.
Beskrivelsen er ikke garanteret at blive vist på søgemaskinerne, men der er store chancer for, at den blive vist som beskrivelsen af resultatet på søgemaskinerne.
Hvis søgemaskinen mener der er noget indhold på siden, som har bedre relation til brugerens søgesætning, kan de vise dette i stedet. Hvis din beskrivelse er kort og præcis i henhold til indholdet og brugerens søgesætning, er der en stor sandsynlighed for at den bliver vist. Din meta beskrivelse skal derfor være læsevenlig.
Undgå
- At skrive en beskrivelse, der ikke har nogen relation til sidens indhold
- Kun at skrive nøgleord
- At alle eller mange sider har den samme beskrivelse
- At kopiere alt sidens indhold ind i beskrivelsen
Meta nøgleord er en række af ord som er relevante for din side. Ordene separeres med et komma (,).
Google, som er den førende søgemaskine i Danmark, bruger ikke meta nøgleord og har ikke gjort det i flere år. Det er der til gengæld stadig andre søgemaskiner der gør, og måske kommer Google også til det igen en dag. Det er ikke til at sige hvordan udviklingen går, men redskabet er der, så man kan lige så godt få det bedste ud af det.
Det anbefales at bruge et sted mellem 3 og 7 nøgleord per side. Det gøres for at holde sidens emne mere beskrivende og specifikt.
Undgå
- At skrive for mange ord, der giver et for bredt emne
- At skrive lange sætninger og beskrivelser
Robots.txt er nok den mest udbredte og direkte måde, at kommunikere med søgemaskinerne på. Den har eksisteret siden internettets start, og bruges stadig den dag i dag af alle de store søgemaskiner. Robots.txt er en simpel tekstfil som ligger i roden af dit webhotel. Den fortæller søgemaskinerne hvad de må indeksere og hvad de ikke må. Det kan være bestemte mapper eller filer og filtyper. Du kan sætte reglerne op til at gælde for alle søgemaskiner, eller for en bestemt søgemaskine.
Undgå
- At skrive hemmelige filer og mapper i robots.txt
Robots.txt er frit tilgængelig for alle at se. Det ville være det samme som at fortælle tyven hvor bagindgangen er.
Med henblik på søgemaskineoptimering, er det en stor fordel, at have sit nøgleord som en del af domænenavnet, men ikke nødvendigvis det mest brugervenlige.
- example.com <-- Indeholder hele ordet, et plus for søgemaskinerne
- ex.com <-- Nemt at skrive for brugeren
Med eller uden www? Er din hjemmeside tilgængelig med og uden www, vil søgemaskinerne se det som to forskellige hjemmeside, og det resulterer i "duplicate content", som igen resulterer i lavere placeringer.
Ofte vil din hjemmeside i starten kun være tilgængelig via et bestemt udviklingsdomæne, som er din adgang til hjemmesiden indtil den bliver officielt lanceret på det valgte domæne. Bliver dette udviklingsdomæne indekseret af søgemaskinerne, vil dette tælle som "duplicate content" og derved forværre placeringen på søgemaskinerne.
Primært domæne funktionen sikrer at alle variationer af domænet viderestiller til det samme - primære - domæne, som derfor er det eneste søgemaskinerne ser.
Undgå
- At din hjemmeside bliver indekseret på mere end ét domæne
- At linke til udviklingsdomænet for din hjemmeside
Ultimize sørger for…
- …at viderestille alle brugere til det valgte primære domæne
- …at undgå udviklingsdomæner bliver indekseret, så længe primær domæne er aktiveret
Sitemap.xml er en xml-fil på din hjemmeside, som kan bruges til at fortælle søgemaskiner hvilke sider du har. I sitemappet er det muligt at fortælle hvor ofte man opdaterer en bestemt side, og hvor høj prioritet den skal have, i forhold til andre sider på ens hjemmeside.
En sitemap fil er ikke en nødvendighed, men kan være en fordel hvis man laver store ændringer på sin hjemmesider, eller hvis man f.eks. skifter system. Så vil søgemaskinernes indeks hurtigere blive opdateret.
Mange søgemaskiner finder automatisk sitemappet, men det er stadig muligt at fortælle dem hvor det er, så man evt. kan bruge det i andre sammenhænge. F.eks. i Google's webmasterværktøjer.
Ultimize sørger for…
- …kun at vise aktive sider
- …kun at vise sider som ikke er brugerbeskyttet
- …kun at vise sider der skal indekseres